Skip to main content

Astrologiske konsultationer

Har du brug for et nyt perspektiv for at komme videre i dit liv? 

Står du ved en skillevej eller et vendepunkt i forhold til dit job, dine relationer, dit arbejde, følelsesliv eller dit sjælelige liv? Måske gennemgår du store forandringer eller står over for en livskrise?

Måske søger du svar på spørgsmål som: Hvilke indre ressourcer har jeg? Hvad er mine udfordringer? Hvorfor gentager jeg de samme mønstre i jobs eller relationer? Måske har du mødt muren og søger nye veje?

Jeg tilbyder astrologiske konsultationer med særlig fokus på dine livstemaer og din nuværende livssituation. Jeg bruger typisk 3-4 timer på at forberede dit horoskop og mine konsultationer foregår altid som en dialog, hvor der er plads til spørgsmål undervejs.

Når du bestiller en konsultation, vil jeg bede om din fødselsdato, fødselstid og fødselssted (Bynavn). Hvis du ikke har dit præcise fødselstidspunkt, kan du få det gratis på Landsarkivet via følgende link:

https://www.rigsarkivet.dk/bestil-oplysninger/bestil-foedselstidspunkt/

Bemærk, at der er lange ventetider på at få sit fødselstidspunkt, så bestil i god tid. Jeg har pt. klienter, der har ventet i mere end et år på deres fødselstidspunkt.

Du kan vælge mellem følgende astrologiske konsultationer: 

En astrologisk basis konsultation: 

  • Varighed ca. 2 timer - men sæt en bagkant af på 3 timer, så konsultationen bliver stressfri
  • Forudsætter at du oplyser dine præcise fødselsdata (dato, årstal, tidspunkt, gegrafisk fødested/bynavn)
  • Indbefatter korrektion af dit fødselstidspunkt
  • Du får en astrologisk tema-tydning af dit fødselshoroskop, der fremhæver dine unikke livstemaer, udfordringer, baggrund, følelsesliv, forhold, ressourcer og muligheder.
  • Du får et kort årshoroskop/perspektiv, med fokus på dine aktuelle indre og ydre udfordringer og muligheder for det kommende år.
  • Der er plads til dialog og spørgsmål undervejs

Individuel ASTRO-opstilling:

  • Varighed ca. 90 min
  • Forudsætter ikke en forudgående basis konsultation
  • Forudsætter at du oplyser dine præcise fødselsdata (dato, årstal, tidspunkt, gegrafisk fødested/bynavn)
  • Indbefatter IKKE horoskoplægning og korrektion.
  • Du vælger et tema eller en problemstilling, du vil have belyst.
  • Vi stiller det op i en systemisk opstiling ud fra dit fødselshoroskop. . 

Årshoroskop:

  • Varighed ca. 75 minutter
  • Kun for klienter der har fået en forudgående basis konsultation.
  • Her får du en dialog om aktuelle udfordringer og muligheder for det kommende år. 
  • Der er plads til dialog og spørgsmål undervejs

Dybere udforskning af et særligt tema:

  • Varighed ca. 75 minutter: 
  • Kun for klienter, der har fået en forudgående basis konsultation. 
  • Her udforsker vi et tema efter dit eget valg
  • Der er plads til dialog og spørgsmål undervejs

Kompetencehoroskop:

  • Varighed ca. 2 timer 
  • Forudsætter at du oplyser dine præcise fødselsdata (dato, årstal, tidspunkt, gegrafisk fødested/bynavn)
  • Korrektion af dit fødselstidspunkt
  • En astrologisk tema-tydning af dit fødselshoroskop, der fremhæver dine unikke livstemaer, udfordringer, baggrund, følelsesliv, forhold, ressourcer og muligheder.
  • Et kort årshoroskop/perspektiv, med fokus på dine aktuelle indre og ydre udfordringer og muligheder for det kommende år.
  • En astrologisk basis konsultation med særlig vægtning på dit arbejdsliv.

Eksistentiel coaching med udgangspunkt i dit horoskop /astro-coaching.

  • Det forudsætter at du først får en basis astrologisk konsultation, som udgangspunkt
  • Vi arbejder med coachhing ud fra dit horoskop'
  • Vi bruger ASTRO-opstillinger hvis du ønsker det

Hvorfor er korrektion af fødselstidspunkt vigtigt?

Før en konsultation, foretager jeg altid en såkaldt ”korrektion af dit fødselstidspunkt”. Til det formål har jeg brug for en kort liste over 8-10 betydningsfulde begivenheder i dit liv. Klienter spørger ofte, hvorfor fødselstidspunktet skal være så præcist? Svaret er, at selv om du modtager din fødselsattest fra officielle myndigheder i Danmark, så garanterer de kun nøjagtigheden af fødselstidspunktet inden for et interval på ca.15 minutter.

Selv få minutters fejl i fødselstidspunktet kan resultere i et unøjagtigt horoskop. F.eks. kan din ascendant eller dit månetegn blive forkert. Hvis fødselstidspunktet er forkert med blot få minutter, vil fremtidsperspektivet for de kommende år også blive forkert. Tid og timing er helt essentielle i astrologi og derfor foretager professionelle astrologer i mit perspektiv altid en korrektion af fødselstidspunktet, hvis der er tale om en dybdegående tydning og en årsprognose.

 

Astromind Nyhedsbrev